Sypigens attentatplaner mod Kejseren af Lemvig

 

 

 

 

En fortælling med

Sherlock Holm og dr. Madsen

 

En novelle af

Erik Bachmann

 

tilegnet den store danske multikunstner

Robert Storm Petersen

 

 

 

 

 

Kapitel I

 

Intro

 

Den verdensberømte detektiv Sherlock Holm sad henslængt i sin lænestol i Købmagergade 177 F (mellem vande). Han spillede på sin ynglingsviolin de samme toner og skalaer, som han i månedsvis havde gjort det. Han var netop nu meget optaget af de gastronomiske skalaers indvirken på personer i nålestribet.

Bag Holm sad hans gamle ven og spejderkammerat, dr. Madsen, der som sædvanelig sidst på ugen var voldsomt optaget af mandagsudgaven af "The Thames". Dr. Madsen havde netop fået talt alle punktummer på side 3, da Holm pludselig lagde violinen fra sig og svingede benene ned fra deres magelige leje over ryglænet på Chesterfielden.

"Hvad sker der, Holm?"

"Postbuddet står udenfor døren, kære Madsen."

"Du godeste, Holm. Hvordan kunne de dog vide, at han stod udenfor døren?!?", spurgte Dr. Madsen, da Holm havde åbnet døren for postbuddet.

Elementært, kære Madsen - det bankede!"

Postbuddet havde overrakt Holm en stor og officielt udseende konvolut,

hvis bagside var prydet af Kejserdømmet Lemvigs officielle segl. Holm åbnede brevet med et hurtigt snit af den skalpel, der var skænket ham, som et minde fra sagen "Den Syntetiske Plastikkirurg", som han havde opklaret år tilbage.

Brevet kom fra politimesteren i Lemvig, som var nervøs for Kejserens personlige sikkerhed.

Der var i Lemvigs underverden påstået rygter om planer for et attentat mod Kejseren. Tidligere var ophavsmændene til sådanne planner hurtigt blevet stukket at stikkere o sikkerhedsnåle, men i dette tilfælde havde forbryderne vist sig ekseptionelt hårdhudede og trukket den længste tråd i alle forsøg, der var blevet gjort på at afsløre dem.

Sherlock Holm og dr. Madsen pakkede straks deres tandbørster og gjorde alt klar til at tage dem den første dampdilligence til Lemvig.

Vel ombord, dristigede dr. Madsen sig til at spørge Holm, om hvad han havde tænkt sig at gøre, når de nåede Lemvig. Holm svarede ikke, men stod med et sært smil om munden og stirrede stift på dr. Madsen. Efter en nervepirrende pause, hvislede Holm ud imellem de sammenbidte tænder:

"Madsen - de står på min ligtorn!". Og sandelig - dr. Madsen havde med sædvanelig ynde pladseret sin 112 7/8 kilo på Holm eneste svage punkt - hans ligtorn.

Efter at dr. Madsen med en serie små pikante hop, hvorunder han nåede at betræde tre - fire andre af Holms tæer, havde fjernet sig fra Holms fod, kastede Holm sig på sin køje og udstødte med ansigtet begravet i hovedpuden en serie halvkvalte lyde. "Kærestesorger!", konstaterede dr. Madsen med et skuldertræk, hvorefter han gik ned i salonen for at få sig en enkelt gedemælk inden sengetid.

 

 

 

Kapitel II

 

Kontakten

 

Fire dage senere var dampdilligencen nået sikkert frem til Lemvig via Rønne og Bergen. Holm og dr. Madsen steg ud på den røde perron, som viste sig at være taget på en varevogn fra det lokale bageri. Da d'herre endelig var kommet ned på jorden, sneg en mystisk mandsperson, iført rød badedragt og galocher sig hen til Holm og stak ham en seddel i hånden med ordene: "Welkommen til byen, mr. Svendsen".

Holm stirrede intenst på den lille papirlap, hvilket tildels skyldes, at han var frygteligt nærsynet og havde pakket sit for størrelsesglas ned imellem manchetskjorterne og undertøjet, som var spændt fast ved hjælp af hans seler i bunden af den ene kuffert. Pludselig rettede han sig op med et ryk. Dr. Madsen blev så overrasket, at han gik på halen og nær havde aflivet en lille pekingeser.

"Madsen!", udbrød Holm.

"Ja, Holm!", svarede dr. Madsen.

"Vi må formode at dette budskab kommer fra dem, som har lagt attentatplanerne mod Kejseren".

Dr. Madsen var tydeligvis chokeret. Han venstre øje blinkede kraftigt og hans overskæg strittede.

"Vi kan konkludere, at det drejer sig om en person, der skriver et dårligt dansk og muligvis

har været i karambolage med et pindsvin".

"Men hvordan slutter De det?", spurgte dr. Madsen forbavset.

"Elementært, kære Madsen - læs sedlen! Ordene 'Welkommen til byen Mr. Svendsen', er skrevet med en stærk engelsk accent, samtidig med at papiret er oversået med små huller".

 

De to detektiver begav sig nu til hotel "Sje Lådvig". Portien udleverede nøglen til de to venners værelser og de begav sig hen af gangen.

Portien råbte efter dem: "Vær forsigtige, der ...".

Længere nåede han ikke før end at han blev afbrudt af et hyl fra dr. Madsen, der i sin søgen efter en kontakt til loftslyset havde stukket fingrene i stikkontakten.

Da der igen var faldet ro over gemytterne, vendte dr. Madsen og Sherlock Holm sig om for at høre, hvad portieren ville advare dem imod. Men han var forsvundet. Holm ærgrede sig igen over at han havde pakket sit forstørrelsesglas ned imellem manchetskjorterne og undertøjet.

 

 

 

Kapitel III

 

Græssende køer

 

Sherlock Holm og dr. Madsen aflagde deres første visit hos politimesteren i Limvig dagen efter deres ankomst. Lemvig politistation var en lille grå bygning med søvnige rullegardinøjne og en hovedindgang, som stod gabende åben. Udenfor hovedindgangen stod en lige så gabende betjent hvilket bl.a. havde medført at den stakkels betjent jævnligt måtte sygemeldes med øm hals.

Sherlock Holm og dr. Madsen entrede politimesterens kontor voldsomt gabende. Politimesteren blev meget glad for at se det berømte detektivpar og satte dem ind i situationen over en hurtig kop øl.

Han fortalte, at man havde valgt at tilkalde de to detektiver, da man ikke kunne affærdige rygterne om et attentat imod kejseren. Dette havde vist sig at være klogt, da der dagen før Sherlock Holm og dr. Madsens ankomst var blevet dræbt en blodbudding i køkkenet hos Emiren af Struer. Der var tilsyneladende intet motiv til denne ugerning, men rygterne ville vide om den mon ikke stod i forbindelse med attentatplanerne på Kejseren, hvilket politimesteren ikke kunne svare på.

Politimesteren frygtede, at attentatforsøget ville falde sammen med Kejserens 12 års jubilæum. Dr. Madsen syntes at dette lød sandsynligt, medens Holm ikke ytrede en stavelse. Han stirrede koncentreret på maleriet "Græssende køer" af P.Olsen, som hang over politimesterens skrivebord.

Holm rejste sig pludselig og sagde: "Jeg går ud fra , at forbryderne ikke, kommer fra Lemvigs underverden, eftersom de da ville være blevet stukket forlængst. Forbryderne må altså søges i kredsen nær Kejseren. Fortæl mig, hvem af Kejserens familiemedlemmer kan have et motiv til at dræbe Kejseren?"

"Praktisk talt ingen", svarede politimesteren, "Eftersom arvefølgen er ukendt, vil ingen have umiddelbar fordel af hans død".

"Aha", mumlede Holm, "Det drejer sig altså ikke om en familiestrid".

"Hvad mener De med det, Holm?", spurgte dr. Madsen overrasket, medens han overskæg igen begyndte at stritte.

"Ingen ved, hvem der efterfølger Kejseren, altså er der tale om kupplaner", konkluderede Holm.

 

 

 

Kapitel IV

 

Den anden kontakt

 

På vej fra politimesterens kontor kundgjorde dr. Madsen for de forsamlede med et gnistrende vræl, at han endnu engang havde taget fejl af dørhåndtaget og stikkontakten. Han var endnu rystet, da Holm undervejs til hotellet fortalte, at de begge var blevet inviteret til middag hos Kejseren af Lemvig, "og" tilføjede han, "jeg har på fornemmelsen , at dette er vores store chance for at afsløre forbryderne!".

Holm gik først ind i hotellet og slog sig slemt, men assisteret af dr. Madsen fandt de snart hoveddøren. Dr. Madsen bemærkede på vej hen af gangen til deres værelser, at der på ryggen af Holm var hæftet en seddel med ordene: "Skrid Mr. Svendsen". Da han viste sedlen til Holm, spurgte denne, hvad dr. Madsen fik ud af sedlen.

"Der mangler et komma", observerede dr. Madsen i fuld overensstemmelse med sandheden.

"Det er ganske, som det første skrevet med engelsk accent og oversået med fine huller", replicerede Holm uanfægtet.

"De har ret, holm", hviskede dr. Madsen, "Det bliver mystiskere og mystiskere alt sammen".

 

 

 

Kapitel V

 

Middagen

 

Sherlock Holm og dr. Madsen klædte sig om til middag hos Kejseren af Lemvig og tog en dampdroche til slottet, præcis fem minutter i god tid.

Menuen ved den Kejserlige middag var udsøgt. Som hors-d`oevre: "Stangende hornfisk med benskinner". Hovedretten var som det fremgik af menukortet: "Hacher garcon avec lui bleu" (Hakkedrenge med bløde løg) og hertil en "Chauteau de Irma" (En vin med bru(g)s) Til dessert var der "Maison de marchand avec garage" (Kræmmerhus med egen indgang). Alt i alt en fortryllende menu.

Efter kaffen og kanonjakkernes (Kejserens egen livgarde) parade, sagde Holm: "Jeg ved nu hvem, der planlagde attentatet". Han bad politimesteren at kalde alle tjenestefolkene ind i festsalen.

Da de alle således var samlet, sagde Holm: "Brevene, som jeg modtog var begge skrevet af Shahen af Bagsværds butler, Wilkins, som i virkeligheden hedder Co og er den ene halvdel af gangsterparret Smith & Co".

"Men", fremstammede dr. Madsen, "hvad så med hullerne i brevene?".

"Elementært, kære Madsen. Mr Co forklædte sig som sypige for at slippe uset ud af slottet og nålepuden i hans kurv perforerede brevene".

Politimesteren førte Mr. Co alias Wilkins alias sypigen alias manden med den røde badedragt og galocherne bort.

Dr. Madsen kiggede længe efter dem.

"Hvad med portien, som forsvandt og den dræbte blodbudding, Holm?", spurgte dr. Madsen, "Hvordan passer de ind i billedet?"

"Aner det ikke, kære Madsen. De har sikker intet med denne historie at gøre".

"Men sig mig, Holm. Hvordan kunne De så vide, at det var butleren, som var den skyldige?"

"Elementært, kære Madsen", svarede Holm, medens han forsøgte at finde den stol, som han for et øjeblik siden havde rejst sig fra, "Det er altid butleren, som har gjort det!"

 

- oOo -